Servicevilkår
Disse betingelser er aftalen mellem dig og mig, når du køber på lisaketty.com. Når du afgiver en ordre, accepterer du dem.
Intet her begrænser de rettigheder, du har efter dansk og europæisk forbrugerlovgivning.
Hvem du køber af
Lisa Ketty Jørgensen
Sofievej 3B, st.
2840 Holte
Danmark
E-mail: lisakettyj@gmail.com
Telefon: +45 29 21 73 98
Hvad jeg sælger
- Originale værker - håndlavede relieffer i pap og værker i papirmasse, hvert af dem i kun ét eksemplar. Jeg laver dem, pakker dem og sender dem selv fra Danmark.
- Kunsttryk - giclée-tryk af mine originale værker. De trykkes, når du bestiller, hos min trykkepartner og sendes fra det trykkeri, der ligger tættest på dig.
Ordre og betaling
Din ordre er bindende, når du afgiver den og betalingen går igennem. Du får en ordrebekræftelse på e-mail med det samme. Viser et værk sig ikke at være tilgængeligt, annullerer jeg ordren og betaler hele beløbet tilbage.
Mine priser er i danske kroner. Jeg er ikke momsregistreret, så der lægges ingen moms til - prisen du ser, er prisen du betaler. Handler du fra et andet land, omregner shoppen til din egen valuta, og det præcise beløb vises i kassen, før du betaler. Priserne kan ændre sig, men aldrig efter du har bestilt.
Fragt, retur og tilbagebetaling
Fragtpriser, leveringstider og hele returproceduren står på to selvstændige sider, og de sider er en del af disse betingelser:
Kort fortalt: kunder i EU/EØS har 14 dages fortrydelsesret på alle værker og tryk, og beskadigede, forkerte eller defekte varer er dækket, uanset hvor du bor.
Håndlavet arbejde
Hvert originalværk er lavet i hånden, så to værker er aldrig identiske, og det værk du får, kan afvige en smule fra fotoet i farve og overflade. Papirmasse og pap er naturmaterialer, der reagerer på lys og fugt, og små forandringer over tid hører til materialet og er ikke en fejl.
Ophavsret
Jeg har ophavsretten til alle værker, fotos og tekster på dette site. Køber du et værk, får du det fysiske værk - ikke retten til at gengive det. Du må ikke kopiere, eftertrykke eller sælge gengivelser af mine værker eller bruge mine billeder kommercielt uden min skriftlige tillladelse.
Ansvar
Jeg er ansvarlig for de værker, jeg sælger dig, efter dansk ret. Derudover er jeg ikke ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader, der opstår ved din brug af sitet. Det påvirker ikke dine rettigheder som forbruger.
Dine personoplysninger
Jeg indsamler kun det, jeg har brug for til at sende dig din ordre og svare på dine e-mails. Detaljerne står i min privatlivspolitik.
Lovvalg
Dansk ret gælder for alle køb via dette site.
Hvis vi ikke kan blive enige
Skriv til mig først - de fleste ting bliver løst i én e-mail. Kan vi stadig ikke blive enige, kan du klage til Center for Klageløsning:
Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du indgiver klagen via klageportalen på naevneneshus.dk.
Bor du i et andet EU-land, kan dit nationale forbrugercenter (European Consumer Centre) hjælpe dig med at føre en sag mod en dansk sælger.
Kontakt
Spørgsmål til disse betingelser: lisakettyj@gmail.com.